En moderne landbrugsvirksomhed der driver 1.895 Ha landbrug og svineproduktion på 1.100 søer

GODSERNE

 
von Rosen våbenskjold
 

Rudbjerggaard & Fredsholm med tilhørende Gottesgabe og Saunsøgård samles under familien von Rosen
 

Både Fredsholm, Gottesgabe og senere Saunsøgård, har alle historisk set hørt sammen og under Rudbjerggaard Gods. Siden 2017 har Rudbjerggaard været ejet af Carl-Johan von Rosen, søn af Gustav von Rosen.

Således havde gårdene forskellige ejere i mange hundrede år. Først i 1991 blev Fredsholm erhvervet. Godt og vel 20 år efter i 2012 blev de tidligere tilhørende gårde, Gottesgabe og Saunsøgård ligeledes generhvervet. Derved er gårdene samlet igen efter ca. 200 års adskillelse og bliver nu drevet under Rudbjerggaard som en del af den af den samlede landbrugsvirksomhed.

Både Rudbjerggaard og Fredsholm har de sidste 30 år gennemgået en lang række forbedringer og moderniseringer af både driftsbygninger, udlejningshuse samt mark- og skovdræn. Således er der opført 8 nye driftsbygninger på et samlet areal af næsten 11.200 kvadratmeter i årene 1998 – 2013. Driftsbygninger omfatter nyt værksted med maskinlade, halm- og kornlader samt en stald til ca. 1100 søer og 3 smågrisestalde.

 
 

Rudbjerggaard

Rudbjerggaard
 

Rudbjerggaard nævnes første gang i kong Valdemars Jordebog, som så mange andre betydelige herregårde, i år 1231 som krongods.

I 1592 tilfalder gården Erik Ruds søn “store” Knud Rud støttet af sin hustru Ellen Marsvin. Den nuværende bygning er uden tvivl bygget af ham men med flere fløje som der står nu. Det karakteristiske tårn er bygget til senere, og fører årstallet 1606.

Knud Rud overdrager gården til hans steddatter Kirsten Munk. Kirsten Munk giftede sig i 1615 med Kong Christian IV hvor hun, blandt andet, fødte den ulykkelige Eleonora Christine. Da Knud Rud dør i 1611 er Kirsten Munk endnu for ung og ejendommene styres af den foretagsomme hustru Ellen Marsvin.

Ida Magrethe Reventlow (gift Knuth) købte Rudbjerggaard, Fredsholm, Gottesgabe, med tilhørende Saunsøgaard. Hendes søn opførte angiveligt de lange lindealléer der i dag præger Rudbjerggaards haveanlæg og den nu for længst borte dyrehave.

I 1855 kom Kong Frederik VII’s gemalinde Grevinde Danner til og hun bliver dermed den anden ukronede Dronning til at eje Rudbjerggaard.*


Godset i dag
Såvel Fredsholm som Rudbjerggaard har skiftet ejere mange gange og har flere gange været ejet af samme ejer. I 1891 erhvervedes Rudbjerggaard af Greve Ludvig Reventlow. Grev Ludvig Reventlow foretog afgørende forbedringer på ejendommen, såvel arbejderboligerne som betydelige afvandingsarbejder. Et arbejde som dennes barnebarn, Greve Einar Ludvig Reventlow fortsatte og som har dannet grundlag for ejendommens videre udvikling.

Hovedbygningen er i dag privatbolig for familien.

 

Fredsholm

Fredsholm
 

Fru Øllegaard Pentz fra Rudbjerggaard opretter på tomten af en tidligere nedlagt landsby, ved navn Hundshoved, i ca. 1630 en “særdeles ny hovedgård” ved navn ”Fritzholm eller Friderichsholm” opkaldt efter sønnen Frederik (Fritz) von Barnevitz.

Området bestod dengang, før digerne, af en lang række små øer og holme (deraf navnet). Friderich von Barnewitz fik med konen Ide Gruppe sønnen Joachim og døtrene Magdelene og Ølgart. Sidstnævnte arvede Fredsholm og solgte godset tilbage til sin bror og ejer af Rudbjerggaard – Joachim von Barnewitz. Således kom Fredsholm og Rudbjerggaard tilbage under samme ejer igen. Dette fælles ejerskab ophørte ved Knuth’s sluttelige ejerskab der solgte gården til Etatsråd Dons og Ferdinand de Neergaard i 1819.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1917 efter en altødelæggende brand af den gamle hovedbygning fra 1632. Et ældre og nedslidt gårdanlæg blev i 2001 erstattet med 2 nye lader til henholdsvis halm- og kornopbevaring således at hele gården fremstår i et moderne og strømlinet gårdanlæg.

 

Hovedbygningen er blevet renoveret i 2017 og er i dag privatbolig for familien

 

Vindeholme Slot

Vindeholme Slot
 

Midt i den småbladede lindeskov blev Vindeholme i 1910 bygget af Grev Ferdinand Reventlow. Han havde tidligere erhvervet en del af Rudbjerggaard’s jorde og skov af sin bror Grev Ludvig Reventlow.

Grev Ferdinand Reventlow valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. Huset blev tegnet af Arkitekt H. C. Amberg. På trods af Grev Ferdinands ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.

I 1973 overtog Grev Einar Reventlow Vindeholme som i dag er en del af Rudbjerggaard Gods.

Se mere i sektionen: Vindeholme Slot.

 

 

 
 

Gottesgabe

 

I 1725 var Gottesgabe (Guds-gave) hovedgevinsten i et lotteri, hvor kong Frederik d. IV ville af med sine sidste besiddelser på Lolland. Officerer blev tvunget til at købe lodder à 5 rigsdaler og vinderen, major von Plötz havde skullet købe for 75 rigsdaler. Til gengæld vandt han jorden og dermed blev kongens 9 gårde i Knubbeløkke revet ned og jorden samlet til Gottesgabe som han valgte at kalde sin nye ejendom. De mange fæstegårde der fulgte med lod von Plötz udpine, så der blev råd til at bygge både avlsbygninger og hovedbygning til Gottesgabe.

Grevinde Ida Margrethe Knuth (født Reventlow) købte gården 1755 og familien Knuth havde ejendommen i en kort periode hvorefter den blev solgt og efter flere hundrede år med skiftende ejere blev Gottesgabe i 2012 købt tilbage til Rudbjerggaard og Fredsholm.